Opskrifter

Broccolisalat med strimlet stilk

Tirsdag, 13. marts 2012af Redaktion
Skøn salat til forret eller som tilbehør til hovedretten

(2 pers.)

1 stor buket broccoli
50 g feldsalat
25 g mangoldsalat
2 skalotteløg
1-2 tsk. groft havsalt (Læsø eller Maldon)
½ usprøjtet citron
50 g valnødder
2 spsk. nøddeolie
Friskkværnet peber
1 æble
1 spsk. æbleeddike

Tilbehør
Brød

Del broccolien i top og bund. Skær eller bræk toppen i små buketter og damp dem i 1 dl vand og lidt salt i 2 min., kom dem i iskoldt vand, så varmepåvirkningen stoppes. Skyl salaterne og dup dem tørre. Pil løgene og skær dem i meget tynde skiver, mariner dem med groft salt og citronsaft i 10 min. Vend broccolibuketterne i. Skræl æblet og skær det i små tern, vend det i æbleeddike. Vend salaterne med broccoli, æbler og lidt nøddeolie. Skræl broccolistilken, skær lange tynde næsten gennemsigtige flager af stilken, vend dem med lidt æbleeddike, salt og lidt nøddeolie. Læg dem oven på salaten og drys med hakkede valnødder. Server med brød som en smuk grøn forret.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere retter med kål her...


Stegt rosenkåls-
sauté med bacon


Savojkål med løg og
peperonchino


Hvidkål med lyssej
og sennepscreme


Grønkål, havtaske
og syltede æblebåde











Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop