Opskrifter

Nobis-sauce

Torsdag, 4. november 2010af Redaktion
Denne dressing er enkel at tilberede – den kræver blot en blender, og så kan den sagtens holde sig på køl i en uges tid

2 pasteuriserede æggeblommer
1 tsk. dijonsennep
1 spsk. rødvinseddike
1 bdt. dild
1 fed hvidløg
1 tsk. salt
2 dl koldpresset rapsolie

Blend æggeblommerne med sennep, eddike, dild, hvidløg og salt til en glat blanding. Tilsæt olien lidt ad gangen, mens der blendes, til saucen bliver tyk og cremet. Server saucen som dip eller dressing til fisk og skaldyr eller brug den som "smør" under en laksemad.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere retter her...
Bagt hvidløgssauce
Kold urtesauce
Laksesalat i glas