Smagsfuld biksemad med spejlæg og grønt tilbehør

Nem opskrift på biksemad med bacon, løg, majs og protein af eget valg, som f.eks. en rest flæskesteg, oksesteg eller lammesteg. Serveres med spejlæg.
Af
af Helle Brønnum Carlsen
Smagsfuld biksemad med spejlæg og grønt tilbehør
35 min
4 personer
Biksemad
2½ spsk. olivenolie
1 stort rødløg i smalle både
20 g smør
600 g små, faste kartofler
1 knivspids chiliflager
2 tsk. hakket, frisk timian
500 g kød - en rest af enten oksesteg, lammesteg eller kalvesteg
50 g bacon i små tern
150 g majskerner fra frost
4 store æg
1 lille bundt hakket persille
Salt og peber
Tilbehør
Syltede rødbeder
Worcestershire sauce
Sennep
Rugbrød
Mere hakket persille

Fremgangsmåde

  1. Steg løgene i olien, til de er klare.
  2. Skær skrællede kartofler i små tern.
  3. Tag løgene op og brun kartoflerne i resten af olien og smørret.
  4. Efter ca. 10 min., når kartoflerne er brunede, tilsættes bacon i tern, chili, timian og majs. Mens det lige steger, skæres kødet i tern, og det kommes ved.
  5. Læg folie over og lad det simre 10 min., til det er gennemstegt.
  6. Drys med hakket persille og smag til med salt og peber.
  7. Steg æggene som spejlæg og server med mere persille og diverse tilbehør, som man nu foretrækker, groft rugbrød og en kold øl.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.