Opskrifter

Culotte med rodfrugter og urtemarinade

Mandag, 31. august 2009af Redaktion
Spændende tilbehør og masser af smag

(5-6 pers.)

1 ungkvæg-culotte på ca. 1 kg
1½ tsk. salt
Groftkværnet peber
1 spsk. friskhakket oregano el. merian
1½ kg blandede rodfrugter
1 tsk. sukker
2 spsk. olie
1 tsk. salt


Marinade
1 spsk. vineddike
2 spsk. vand
3 spsk. god olivenolie
2 spsk. friskhakket oregano el. merian



Gnid kødet med salt, peber og oregano. Skræl rodfrugterne og skær dem i tern eller stave. Bland dem med sukker, olie og salt og bred dem ud i en lille bradepande. Sæt dem på midterrillen ved 225° i 15 min. Rør rundt et par gange. Mens urterne er i ovnen, brunes culotten på en pande, fedtsiden først. Læg stegen oven på rodfrugterne og sænk ovnvarmen til 175°. Stik et stegetermometer i stegens tykkeste del og læg kødet oven på grønsagerne. Sæt bradepanden i ovnen lidt under midten og steg 40-45 min., til termometret viser 65° rosa kød.
Pisk marinaden sammen. Skær kødet i skiver. Hæld halvdelen af marinaden over kød og grønsager og server resten til sammen med landbrød, som kan opsuge den gode marinade.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Se her, hvis du er en kødtand...
Krydderstegt tykkam med urtemos
Røde koteletter med fennikelrisotto
Roastbeef med citrusdressing