Fiskedolmer

Prøv denne lette og forfriskende ret til sommervarmen. Fiskedolmer ser godt ud og er tilmed let at lave. Til retten serveres kogte kartofler og grillede auberginer.
Af
Af: Af Kristina Marckmann. Foto: Carina Krüger
Fiskedolmer på tallerken
Annonce

Ingredienser til fiskedolmer:

(3 pers.)

400 g lyssejfilet

2 forårsløg

4 spsk. hvedemel

1 æg

½ bdt. dild

50 g rejer

1½ tsk. salt

Peber

1 dl mælk

1 savojkål

1 dl hvidvin

1 dl vand

200 g flødeost naturel

2 dl mælk

1 bdt. dild

Salt og peber

Kogte kartofler

1 aubergine

Prøv også: Hellefiskmousse med rejer

Fremgangsmåde:

Hak fisken groft og løgene fint. Rør fiskekød, løg, mel, æg, klippet dild, rejer, salt, peber og mælk sammen. Skyl savojkålen og blanchér bladene i letsaltet vand, så de bliver bøjelige. Læg bladene sammen to og to og fordel fiskefarsen derpå. Fold kålen rundt om farsen og bind pakkerne med kødsnor. Bring hvidvin og vand i kog i en gryde og damp pakkerne i 15 min. Rør flødeost og mælk sammen og lad det koge op. Smag til med klippet dild, salt og peber og servér med kogte kartofler og grillede auberginer.

Prøv også: Roulade af røget hellefisk med laksemousse

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.