Grillstegt multe med spinat og sesambønner

Multe er en dejlig fisk, der er fast i kødet, men stadig saftig. Her er den grillstegt og serveret sammen med kogte bønner, dampet spinat og nye kartofler.
Af
af Helle Brønnum Carlsen
Grillstegt multe med spinat og sesambønner
20 min
2 personer
Grillstegt multe
2 stykker multefilet, evt. med skind (afskællet)
Sesamolie
½ dl sojasovs
Lidt friskrevet ingefær
Peber
300 g frisk spinat
300 g grønne bønner
½ dl smuttede mandler
2 spsk. sesamfrø
½ spsk. citronsaft el. riseddike
400 g kartofler

Fremgangsmåde

  1. Snit ridser i fisken og pensl med sesamolie, soja, ingefær og peber.
  2. Steg fisken på en grillpande ca. 5 min. på skindsiden og 2-3 min. på kødsiden. Lad den hvile.
  3. Kog bønnerne i saltet vand i 4 min. Hæld vandet fra og damp spinaten ovenpå. Hold dem dog adskildt.
  4. Brun de smuttede mandler i lidt sesamolie og drys med salt. Vend det i bønnerne med sesamfrø og eddike.
  5. Anret det på tallerken, hvor fisken lægges oven på spinaten, der lige vendes i sojaen. Server med nye kartofler.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.