Opskrifter

Kålsalat med pære

Torsdag, 12. december 2013af Redaktion
Server salaten sammen med f.eks. skinke eller sammen med små madbrød

Ingredienser til kålsalat med pære

(3-4 pers.)

250 g blomkål
100 g rød spidskål
1 pære
½ usprøjtet citron
4 spsk. olivenolie
1 tsk. agavesirup
¼ tsk. stødt chili
Salt og peber
Evt. 100 g skinke i tern

Fremgangsmåde til kålsalat med pære

Skyl kålen og skær blomkålen i tynde skiver og spidskålen i tynde strimler. Skær pæren i tynde både og bland dem med kål og fintrevet citronskal. Pisk olivenolien sammen med 2 spsk. citronsaft, sirup, chili, salt og peber og hæld den over salaten. Servér salaten drysset med revet citronskal og evt. skinke i tern eller sammen med små madbrød.

Madopskrift: Kristina Marckmann

Find flere opskrifter her...
Grønkaalssalat med and
Rødbedesalat med gedeost

Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop