Opskrifter

Kulmule med muslingesky

Fredag, 1. februar 2013af Redaktion
En fornem ret til gæstemiddagen

Ingredienser til kulmule med muslingesky og kål

(4 pers.)

800 g kulmulefilét
750 g blåmuslinger eller venusmuslinger
1 skalotteløg
1 spsk. olivenolie
Salt og peber
2 dl hvidvin
100 g smør
1 lille spidskål
1 spsk. æbleeddike

Fremgangsmåde

Skær filéten i fire stykker, læg dem i et ildfast fad og drys med salt og peber. Hæld ½ dl hvidvin over. Rens og sortér muslingerne. Pil og hak løget. Varm olien i en gryde og kom løg og muslinger ved. Hæld resten af hvidvinen over, når det syder godt, og lad det dampe under låg i 5 min. Smag retten til med salt og peber. Si lagen. Pil muslingerne ud af skallen. Snit kålen i strimler, gnid den med groft salt og marinér den i æbleeddike. Sæt fisken i en 220° varm ovn i 7 min. Tag den ud og læg muslingerne over. Bring muslingelagen i kog og blend den med smør, til det skummer. Hæld skyen over fisken og anret med den marinerede kål.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...
Sprøde fiskefingre af kulmule
Pocheret fisk med chokolade-mole

Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop