Kylling i form med spinatsauce
(6-8 pers.)
2 pk. kyllingefilet, ca. 250 g
1 spsk. olivenolie
Salt og peber
5 bl. husblas
2 appelsiner
½ dl friske kørvelblade
1 skive rodselleri på ca. 75 g
1½ dl pilsner- eller lagerøl
½ dl vand
Sauce:
Ca. 50 g frisk spinat
½ dl finthakket persille
75 g mayonnaise
75 g cremefraiche
Salt og peber
Brun kyllingefileterne på en pande i olien og drys dem med salt og peber. Lad dem køle lidt på en tallerken og flæk dem på langs. Læg husblassen i blød i koldt vand. Skær skrællen af appelsinen og skær den i kløfter uden hvide hinder. Skræl sellerien, skær den i meget små tern og giv dem 1 minuts opkog i letsaltet vand. Knug væden af husblassen. Smør en form på 1½ l med smør. Læg kyllingefileterne, 2 bl. husblas, appelsiner, selleri og kørvel lagvis i formen. Læg de sidste 3 bl. husblas øverst. Varm vandet let, tilsæt øl og hæld det i formen. Sæt formen i ovnen ca. 35 min. ved 100°, tiden afhænger af kyllingefileternes tykkelse, stik i dem, der skal pible klar saft frem. Tag formen ud og læg et let pres på den. Sæt den i køleskabet mindst 1 døgn.
Sauce:
Miks spinat, persille og mayonnaise. Bland cremefraiche i og smag til med salt og peber.
Hold formen nogle sek. i varmt vand, og vend den ud på et bræt. Skær kyllingegeleen i skiver med en god, skarp kniv og server skiverne med sauce og brød.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Andre lækkerier til julefrokostbordet...
Fyldt ribbenssteg
Kalveleverpostej med rødbedesalat