Opskrifter

Kyllingenuggets og grovfritter

Tirsdag, 5. februar 2013af Redaktion
Hvis du laver børnenes nuggets af kyllingekød, er det bestemt et fornuftigt måltid, du med stor succes kan servere til både kattekonger og dronninger

Ingredienser til kyllingenuggets og grovfritter

(3 pers.)

4 bagekartofler
2 spsk. olie
Salt og peber
450 g kyllingeinderfilét
2 spsk. mel
2 tsk. tandorikrydderi
1 æg
100 g rasp
1 tsk. salt
1 knsp. peber
1 dl mayonnaise
1 spsk. sød chilisauce

Tilbehør
Agurk og gulerødder

Fremgangsmåde

Vask kartoflerne, skær dem i både og vend dem i olie. Bred kartoflerne ud på en plade med bagepapir, krydr med salt og peber og bag dem ved 200° varmluft i 35 min. Vend inderfiléterne i mel blandet med tandorikrydderi, derefter i æg og til sidst i rasp blandet med salt og peber. Læg kyllingestykkerne på en plade med bagepapir, bag dem ved 200° varmluft i 10 min. på den ene side og 10 min. på den anden side. Rør mayonnaisen med chilisauce. Servér nuggets og grovfritter med rå grønsagsstave.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Fastelavnsris
Fastelavnsboller

Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop


Fastelavn

Her finder du opskrifter på den fineste udklædning til børnene og på de lækreste fastelavnsboller, som voksne også er glade for...