Lime-ingefærmarineret svinemørbrad

Grill-ret med tern af svinemørbrad, der er marineret med lime, ingefær og citrongræs.
Af
af Helle Brønnum Carlsen
Spyd med tern af svinemørbrad vekslende med limeblade, limeskiver og ingefær
Foto: Carina Krüger
Annonce

Ingredienser til lime-ingefærmarineret svinemørbrad

(4 pers.)
700 g svinemørbrad
2 usprøjtede lime
4 kaffirlimeblade 
el. ramsløgsblade
4 cm frisk ingefær
2 løg
2 stilke citrongræs
1 spsk. olivenolie
Salt og peber

Tilbehør:
Salat og brød

Alternativ til lime-ingefærmarineret svinemørbrad: Svinemørbrad med sommersalat

Fremgangsmåde til lime-ingefærmarineret svinemørbrad

Afpuds mørbraden og skær den i store tern.

Skyl limene, skær dem i tynde skiver og pres saften af endestykkerne.

Skær ingefæren i tynde skiver. Pil løgene og skær dem i kvartre.

Rens citrongræsstilkene og hak dem groft.

Kom alle disse ingredienser i en skål og vend dem med olie, salt og peber.

Lad kødet marinere koldt i 45 min.

Sæt kødet på træspid skiftevis med ramsløg- eller limeblade, limeskiver og ingefærskiver.

Steg spiddene på grill eller grillpande i 6 min. på hver side, til kødet er akkurat gennemstegt. Servér med salat og brød.

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.