Medisterpølse og kartoffelsalat med rygeost

Medisterpølse kan sagtens indgå i en sommerret, servér den eksempelvis med en frisk og lækker kartoffelsalat som denne.
Af
af Christine Bille Nielsen, Foto: Carina Krüger
Medisterpølse med kartoffelsalat og rygeost
(4 pers.)

Det skal du bruge til medisterpølse og kartoffelsalat med rygeost:

1 kg kartofler 150 g rygeost 2 dl skyr el. cremefraiche Salt og peber 1 bdt. radiser 500 g ærtebælge 1 bdt. purløg 1 medisterpølse 2 spsk. smør eller olie Klassisk medisterpølse med stuvet spidskål? Prøv denne opskrift

Sådan laver du medisterpølse med stuvet spidskål

Kog kartoflerne møre i letsaltet vand. Lad dem køle af og skær dem i skiver. Rør rygeosten med skyr eller cremefraiche. Vend kartoflerne i dressingen og smag til med salt og peber. Spæd evt. med lidt vand, hvis kartoflerne suger al væden fra dressingen. Skær radiserne i skiver, bælg ærterne og hak purløget. Anret kartoffelsalaten i en skål og drys med radiser, ærter og purløg. Steg medisterpølsen på panden i smør eller olie ved middelhøj varme, til den er brun på begge sider og gennemstegt. Skær pølsen i mindre stykker og servér med kartoffelsalaten. Vi har også tre andre lækre kartoffelsalater som du finder lige her
Abonnement på Familie Journal

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.