Opskrifter

Picolat - spanske kødboller

Mandag, 30. september 2013af Redaktion
Spanske kødboller med lækker tomatsauce

Ingredienser til picolat - spanske kødboller

(4 pers.)

1 stort løg
2 fed hvidløg
500 g hakket svinekød
1 tsk. salt
Peber
2 spsk. hakket persille
1 æg

Panering og stegning
2 spsk. mel
Olie

Sauce
250 g champignon
1 lille løg
1 spsk. olie
1½ spsk. mel
2 spsk. tomatpuré
3 dl bouillon
10-15 sorte oliven
Salt og peber

Tilbehør
Salat og brød

Fremgangsmåde til picolat - spanske kødboller

Hak løg og hvidløg fint. Bland alle ingredienserne til farsen og rør den smidig. Del farsen i 10-12 portioner og form dem til store kødboller. Vend kødbollerne i mel og brun dem 5-6 ad gangen på panden i olie. Tag dine kødboller af panden. Hak champignon og løg og svits det på panden i olie. Drys melet over. Bland bouillon og tomatpuré og hæld det på panden under omrøring. Tilsæt oliven og krydr med salt og peber. Læg dine kødboller ned i saucen og lad dem simre 12-15 min., til de er møre. Servér picolat - spanske kødboller med en blandet, salat og brød.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere opskrifter her...
Mac'n cheese
Stegte nudler med æg og rejer


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop