Ristede kødboller med høstgrønt og yoghurt

Frikadeller med lækkert tilbehør
Af
af Redaktion

(Ca. 30 kødboller)

Fars
½ kg hakket skinkekød
1 skalotteløg
1 fed hvidløg
1 rød chili
2 spsk. rasp
Ca. 1 tsk. salt
½ tsk. spidskommen
1 tsk. fintrevet citronskal
Groftkværnet peber
1 æg
2 spsk. olie til stegning

Tilbehør
500 g rosenkål
12 små rødbeder
1½ dl fast yoghurt
1 fed hvidløg

Pil og hak skalotteløg og hvidløg. Flæk chilien, skrab kerner og de indvendige røde lameller væk og hak chilien fint. Bland kødet med alle ingredienserne og rør eller ælt det til en fast fars. Lad den hvile køligt en halv times tid. Varm olien på en stor pande. Form farsen til små, runde kødboller og steg dem 5-6 min. ved jævn varme. Ryst panden jævnligt, så bollerne bliver runde.
Rens rosenkålene og kog dem møre i letsaltet vand. Kog rødbederne møre i saltet vand på ca. ½ time. Flå rødbederne og del dem. Rør yoghurt med hvidløg.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere opskrifter her...
Nøddefrikadeller med citron
Kinesiske frikadeller
Frikadeller med kartofler og persillesovs

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.