(4 pers.)
Det skal du bruge til skinkeculotte med melonsalat:
1 skinkeculotte
1 spsk. olivenolie
Salt og peber
8 timiankviste
1 kg melon uden skræl (gerne flere slags, f.eks. vandmelon, cantaloupe-, galia- og honningmelon)
½ citron
1 bdt. basilikum
Tilbehør: Kogte kartofler
Sådan laver du skinkeculotte med melonsalat
Skær fedtsiden på culotten til, så der sidder ca. ½ cm fedtkant tilbage på stegen.
Snit fedtlaget i firkanter.
Brun kødet på begge sider i lidt olie på en pande.
Krydr stegen med salt og peber og læg den i et ovnfast fad.
Læg timiankviste både oven på stegen og under den og fyld ½ cm vand i bunden.
Steg kødet i ovnen ved 200° i 20 min.
Lad stegen trække i 10 min., inden den skæres i tynde skiver.
Skær melonen i mundrette stykker.
Vend disse med citronsaft og drys med basilikumblade.
Servér stegen med melonsalat og kogte kartofler, som kan dryppes med skyen fra fadet.