Opskrifter

Skøn søndagsmad: Stegt flæsk med persillesovs og kogte kartofler

Fredag, 22. august 2008Opdateret 12. majaf Kristina Miechels
Stegt flæsk med persillesovs er en favorit hos mange - og her får du opskriften på, hvordan du laver stegt flæsk på svinebryst og en dejlig cremet persillesovs.
20 min
3 personer
Stegt flæsk
600 g svinebryst i skiver
Salt og peber
Persillesovs
1 spsk. smør
2 spsk. hvedemel
3½ dl mælk
Salt og peber
1 bdt. persille

Fremgangsmåde

  1. Krydr flæsket med salt og peber.
  2. Brun skiverne på en pande ca. 1 min. på hver side ved høj varme.
  3. Steg videre ved jævn varme, til flæsket er gyldent og sprødt. Lad flæsket afdryppe på køkkenrulle.
  4. Smelt smørret i en gryde og rør melet i. Pisk mælken i lidt efter lidt, og bring sovsen i kog under piskning.
  5. Lad den småkoge ca. 5 min. Smag til med salt og peber, og tilsæt den hakkede persille.
  6. Servér med kogte kartofler og gulerodsråkost.