Torsk med grønkål

Stegt torsk serveret med marinerede rødløg og svitset grønkål med hvidløg og mandelflager.
Af
af Kristina Marckmann
Stegt filet af torsk serveres på bund af hvidløgssvitset grønkål med mandelflager. Toppes med både af marineret rødløg.

Ingredienser til torsk med grønkål

(2 pers.)

350 g torsk
1 tsk. salt
1 knsp. peber
1 rødløg
½ dl eddike
2 spsk. sukker
500 g frisk grønkål
Ca. 1 spsk. olie
2 fed hvidløg
1 spsk. mandelflager
1 spsk. citronsaft
1 tsk. salt
1 knsp. peber

Alternativ til torsk med grønkål: Torsk i persille-citronsovs

Fremgangsmåde

Skær torsken i to stykker og krydr med salt og peber. Skær rødløget i både. Kog eddiken op med sukkeret og lad rødløget trække deri i 15 min. Befri grønkålen for de grove ribber, skyl den grundigt og hak den. Steg torskestykkerne i olien ved middelhøj varme i 3 min. på hver side. Hak hvidløgsfeddene og svits dem i olien sammen med grønkålen i et par minutter. Tilsæt mandelflager, smag til med citronsaft, salt og peber og servér.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.