Kartoffelsuppe med kylling

Er du i tvivl om, hvad I skal spise til de lune efterårsaftener, kan du altid servere en velsmagende suppe. Her har suppen fået selskab af gode råvarer, der giver masser af smag til suppen.
Af
Af Line Holt Nielsen. Foto: Betina Hastoft.

Opskrift på kartoffelsuppe med kylling

60 min. – 4 pers.

Ingredienser:

  • 2 porrer
  • Smør til stegning
  • 3 fed hvidløg
  • 600 g kartofler
  • 5 dl hønsebouillon
  • 5 dl kogende vand
  • 2 laurbærblade
  • Salt og peber
  • 400 g kyllingebrystfilet
  • Olivenolie til stegning
  • 2½ dl madlavningsfløde 18 %

Til servering:

Flute

Purløg

Fremgangsmåde:

Rens og snit porrer i tynde ringe. Sautér dem bløde i smør ved middelvarme sammen med finthakket hvidløg.

Skræl og skær kartofler i tern, og lad dem stege med i et par minutter. Tilsæt varm bouillon, vand og laurbærblade. Krydr med salt og peber, og lad suppen koge under låg i ca. 25 minutter.

Dup kyllingekødet tørt, og krydr med salt og peber. Brun kødet på begge sider i olivenolie på en pande, og steg dem færdige ved middelvarme 3-4 minutter på hver side.

Mærk efter, om kartoflerne i gryden er møre. Fisk laurbærbladene op, og blend suppen med en stavblender til en ensartet konsistens.

Skær kyllingekødet i mundrette stykker, og vend dem i sammen med fløde.

Smag suppen til med salt og peber. Justér evt. konsistensen med mere vand eller fløde, og servér med flute og klippet purløg.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.