Opskrift på lækker og smagfuld quinoabowl med krydret kylling

Denne quinoabowl med krydret kylling er den perfekte hverdagsret for hele familien. Nyd retten med basilikum, lime og sojasauce
Af: Pernille Skjødt. Foto:Columbus Leth
Quinoabowl med kylling
Foto: Columbus Leth.
Annonce
30 min
4 personer
Quinoa og kylling:
300 g quinoa
3 kyllingebrystfileter
1½ tsk. fajitakrydderi
2 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie til stegning
Salt og peber
Lynstegt grønt:
½ spidskål
2 røde peberfrugter
1 bundt forårsløg
2 cm frisk ingefær
1 spsk. olivenolie til stegning
1 spsk. sojasauce
1 limefrugt
Salt og peber
Til servering:
1 potte frisk basilikum
Sojasauce
1 limefrugt

Fremgangsmåde:

Quinoa og kylling:

  1. Kog quinoa efter anvisningen på emballagen.
  2. Skær kyllingefileter i små tern.
  3. Læg dem i en skål, og vend dem med fajita-krydderi.
  4. Hak hvidløg fint.
  5. Steg kyllingetern i olie på en pande i 5-6 minutter, til de er gennemstegte.
  6. Krydr med hvidløg, salt og peber og evt. lidt mere fajita-krydderi i det sidste minut af stegetiden.

Lynstegt grønt:

  1. Skær spidskål i strimler.
  2. Skær peberfrugt i grove stykker.
  3. Skær forårsløg i tynde skiver på skrå.
  4. Riv ingefær fint.
  5. Steg kål og peberfrugt i olie på en pande i 2-3 minutter.
  6. Tilsæt forårsløg og ingefær, og steg i yderligere 2 minutter.
  7. Smag til med soja, limesaft, salt og peber.

Servering:

  1. Vend quinoaen med lidt olie, salt og fajita-krydderi.
  2. Anret quinoaen i dybe tallerkener, og top med stegt kylling, lynstegt grønt og basilikum.
  3. Dryp retten med lidt soja og limesaft.
Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.