Påskefrokost - solæg med blå marmorering
(6 pers.)
6 æg
¼ rødkål
1½ l vand
4 spsk. salt
4 tsk. sennep
2 tsk. olivenolie
2 tsk. sherryvineddike
Fremgangsmåde
Kog æggene i 20 min. Snit rødkål groft. Bring vand, salt og rødkål i kog. Sæt saltlagen til afkøling. Si den. Bank æggene forsigtigt mod et skærebræt, så skallen knækker uden at falde af. Læg de krakelerede æg i et sylteglas og hæld den blå saltlage over. Lad æggene trække 3-4 dage. Rør sennep, olie og eddike til en dressing. Pil æggene og skær dem i halve. Tag æggeblommen ud og kom ½ tsk. dressing i hvert hul og læg en halv blomme omvendt i.