Opskrifter
Stegt flæsk med persillesmørsauce og saltet kål
Fredag, 2. juli 2021Opdateret 12. majAf Pia Andreassen, Foto: Martin Tanggaard Foto: Martin Tanggaard
Her får du opskriften på en nyfortolkning af Danmarks nationalret: stegt flæsk. Flæsket serveres med kartofler, persillesmørsauce og en sprød kålsalat. Velbekomme.

1 t
2 personer
Stegt flæsk
300 g stegeflæsk i skiver
Salt og peber
Saltet kål
200 g spidskål
2 tsk. salt
100 g syltede rødbeder
Persillesmørsauce
75 g smør
½ potte kruspersille
Salt og peber
Tilbehør
500 g kartofler
Fremgangsmåde
- Saltet kål Vend fintsnittet kål med salt. Lad det trække i 30 minutter.
- Skyl saltet af kålen i et dørslag, og afdryp. Vend små rødbedetern i.
- Kog kartofler møre i letsaltet vand. Hæld vandet fra, og lad dem dampe tørre under låg.
- Persillesmørsauce Smelt smør over middel varme, og tag derefter panden af varmen.
- Tilsæt finthakket persille under omrøring. Krydr med lidt salt og peber.
- Vend kartoflerne med persillesmørsauce.
- Stegt flæsk Dup flæskeskiverne tørre. Krydr med salt og peber.
- Brun skiverne ca. 1 minut på hver side på en godt opvarmet pande.
- Skru ned til middel varme, og vend jævnligt, til de er gyldne og sprøde. Krydr med salt.
- Servér stegt flæsk med saltet kål og kartofler med persillesmørsauce.

Hovedretter
Flæskestegssandwich

Hovedretter
Æblefarseret ribbenssteg med bagte pastinakker