Lækre chokoladevafler med mørk chokolade
Disse chokoladevafler er lavet med mørk chokolade og kakaopulver. De kan nydes til brunch eller eftermiddagskaffen, og så tager de ingen tid at lave.
Af
Af Line Holt Nielsen Foto: Maria Fabricius Tegner

20 min
4 stk
Chokoladevafler
80 g mørk chokolade
40 g smør
2 æg
3 spsk. sukker
1 tsk. vaniljesukker
1½ dl hvedemel
1½ spsk. rent kakaopulver
½ tsk. bagepulver
¾ dl mælk
Fremgangsmåde
- Smelt hakket chokolade og smør i en lille gryde.
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker godt sammen.
- Sigt mel, kakao og bagepulver i æggemassen, og vend chokoladeblandingen og mælken i.
- Bag dejen i et vaffeljern, evt. i lidt smør, i et par minutter, så vaflerne er svampede i midten og sprøde udenpå.

Dessert & Kage
Langtidshævede belgiske vafler til brunch

Dessert & Kage