Sprøde tartines med sød pære og smeltet brie

En lækker kombination af sødmefuld, karamelliseret pære og cremet brie på sprødt brød – perfekt til en hyggelig frokost eller som en elegant snack.
Af
Fra tillægget "En bid af verden" i Familie Journal nr. 18 2025
Tartines med pære og brie
Annonce

Opskriften er til 4 personer.

25 min
4 personer
Tartines med karamelliseret pære og brie
1/2 dl olivenolie
4 skiver surdejsbrød
2 pærer
1 spsk. smør
1 spsk. honning
1 spsk. piskefløde
1 brieost, ca. 200 g
Frisk salvie
  1. Forvarm ovnen til 200 grader.
  2. Pensl olivenolie på begge sider af brødskiverne, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i ca. 10 minutter, og vend dem halvvejs.
  3. Skær pærerne i tynde skiver, evt. med et mandolinjern.
  4. Smelt smørret på en pande, og rist pæreskiverne ved middelvarme. Tilsæt honning og fløde, og lad lagen koge ind ved svag varme – rør gerne i den imens.
  5. Arranger 2-3 stykker brie på hver skive brød, og rist brødskiverne med ost i 5-10 minutter i ovnen, til osten smelter. Top med 2-3 stykker karamelliseret pære og frisk salvie.
Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.