Opskrift på cheesecake med hvid chokolade og lime

Kongen har holdt sin nytårstale, bordbomberne er sprængt, og hovedretten er spist op. Til det søde indslag
Af
Af: Linn Grubbström. Foto: Peter Kam.
Nytårskage,; cheesecake med hvid chokolade og lime
Foto: Peter Kam.
Annonce
4 t
8 personer
Ingredienser:
200 g Digestive-kiks
100 g smør
½ tsk. lakridspulver
Springform, ca. 25 cm i diameter
Kageplastik
Ostecreme med hvid chokolade:
3 blade husblas
1 dl limesaft
150 g flødeost naturel
100 g sukker
150 g hvid chokolade
1½ dl piskefløde
Pynt:
15 lakridskugler
2 spsk. krymmel
½ tsk. spiseligt guldstøv

Fremgangsmåde:

Kiksebund:

  1. Blend kiksene helt fint i en blender.
  2. Smelt smørret i en gryde, og rør smør, kiks og lakridspulver sammen.
  3. Læg et stykke bagepapir i bunden af en springform.
  4. Klæd siderne af formen med kageplastik, og fordel dejen i bunden af formen.
  5. Pres den flad, og sæt formen i fryseren.

Ostecreme med hvid chokolade:

  1. Udblød husblassen i en skål koldt vand i 10 minutter.
  2. Pres limefrugterne, og varm saften op i en gryde.
  3. Fjern gryden fra varmen.
  4. Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i saften.
  5. Lad saften blive lunken.
  6. Pisk flødeost og sukker luftigt i en skål med en håndmikser.
  7. Pisk limesaften i.
  8. Hak chokoladen, og smelt den over vandbad.
  9. Vend den forsigtigt i massen.
  10. Pisk fløden til let skum, og vend den i massen.
  11. Hæld massen i kageformen, og sæt den i fryseren i 3 timer.
  12. Sæt kagen i køleskabet.
  13. Fjern forsigtigt kageplastikken fra siderne, når den skal serveres.
Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.