Maria gik fra gæld og stress til overskud - både økonomisk og mentalt

Maria Storgaard fra Aarhus tøver ikke længe, når hun skal nævne, hvad der betyder mest for hende og Morten, som hun har været gift med i 19 år og har sønnen Max på snart 10 år med.

– At have tid sammen. Tid til at trække vejret, til ikke at skulle løbe efter bussen, til ikke altid at komme i sidste øjeblik. Tid til at snakke sammen om aftenen og sætte sig på bænken og sludre med den gamle mand, der bor længere nede på vejen. Til at være der for vores venner, hvis de har brug for en snak.

Hvad der derimod ikke betyder noget for parret, er en masse nyt tøj, dyre rejser i skoleferierne, designermøbler og jævnlig hyggeshopping i fancy butikker.

Faktisk har 42-årige Maria givet sig selv en udfordring.

– 80 procent af mit tøj skal være fundet i genbrugsbutikker eller lavet af mig selv, og lige nu ligger jeg nok på 60 procent, siger hun og tilføjer, at det i høj grad også handler om, at hun ikke ønsker, der skal hobe sig tekstilaffald op over hele kloden.

Skruer man tiden tilbage til 2010, så økonomien presset ud.

Parret havde et firma sammen, de havde en samlet gæld på over 600.000 kroner, inklusive SU-lån, der skulle betales af på, og Maria havde været igennem en tid med svær stress.

Hun begyndte at spekulere på, hvordan de kunne komme af med deres gæld og skabe nogle andre rammer for deres liv.

Morten skulle lige med på idéen, og hvor han blev motiveret af økonomidelen, var det for Maria, der har læst på Arkitektskolen, derimod idéen om at pladsoptimere, der særligt trak.

Det første, de gjorde, var at lægge et nyt budget.

Desuden havde de en vigtig snak om deres prioriteter, og her kom parret i rørende enighed frem til, at tid og uafhængighed – både økonomisk og geografisk – var deres mål.

Dernæst tog idéerne fart.

Farvel dyre rødvinsglas

Maria og Morten begyndte med at kigge deres ting grundigt igennem og solgte en masse, blandt andet spisebordsstolene og de dyre vinglas, de havde fået i bryllupsgave.

Dernæst tog de en lidt utraditionel beslutning om deres bolig.

De lejede halvdelen af lejligheden ud til skiftende venner og fik dermed reduceret deres faste udgifter meget, ligesom alle andre udgifter blev skåret ind til benet.

Det betød faktisk, at der blev mulighed for at rejse.

– Vi fløj blot uden for sæsonen på de billigste billetter, lejede et sted i længere tid, levede som de lokale eller var så heldige, at vi kunne låne vores venners boliger i udlandet gratis, siger Maria og fortæller, at parret havde cirka 300 kroner til sig selv hver måned, der skulle dække blandt andet cafébesøg, gaver og tøj.

Men de kom alligevel ud at spise på budgettet.

– Vi gik på dates på en billig, lokal restaurant, hvor man kunne få en ret for cirka 60 kroner og blev stamkunder der i den periode, siger Maria og smiler lidt ved mindet.

At passe og prioritere hinanden som par var nemlig også en del af projektet, siger Maria, der nød den kreativitet, der skulle i spil for at spare lidt ekstra hist og pist.

Luksus var der ikke noget af, men det betød intet.

– Vi kan faktisk godt lide det uhøjtidelige, siger hun og tilføjer så:

– Jeg tror også, at når man får skabt en hverdag, man er rigtig glad for og trives igennem nogle intentionelle valg, så har man ikke brug for alt det, man kan købe og trøste sig selv med, fordi ”det hele er så hårdt”.

Banken havde forudset, at det ville tage Maria og Morten 10 år at få deres bankgæld betalt af.

Men det sparsommelige par tog fusen på alle.

Efter blot tre år havde de nemlig betalt det hele af – inklusive SU-lånet.

– Og nej, vi havde ikke nogen høj indtægt og måtte tage lidt skiftende jobs, for jeg havde stadig stress, og Morten var også stresspåvirket, men han tog noget handicaphjælperarbejde, og så begyndte vi langsomt at bygge vores eget op igen.

Finder guld på gaden

I dag har Maria og Morten kunnet kalde sig gældfri i mange år, og deres prioriteter fra dengang er stadig i spil, omend drømme selvfølgelig ændrer sig lidt med tiden, som Maria siger.

De bor i dag i en 90 kvadratmeter stor lejlighed i Aarhus C, og det er jo hverken småt eller billigt, konstaterer hun, men fortæller, at de til gengæld stadig ikke rejser på dyre udenlandsrejser, men kører af sted i deres ombyggede campingvogn eller bruger HomeExchange.

Desuden er deres filosofi, at de godt må bruge nogle penge på selve lejligheden, mens indretning skal gøres så billigt som muligt. Det betyder dog ikke, at deres hjem ikke er hyggeligt.

– Vi har købt det meste brugt og fundet meget på gaden. Folk smider fantastiske ting ud, som man virkelig ikke kan se, er brugt, og vi tager tit rundt og kigger, siger Maria, der også altid er på udkig efter byggematerialer, så hun kan bygge sine egne møbler.

I dag arbejder Maria hjemmefra med sine Hillside Talks, som er podcasts og YouTube-videoer om at skabe et enklere liv med bæredygtighed og bevidste valg i forhold til skærmtid og sociale medier.

Morten arbejder også hjemmefra og har desuden et kontor længere nede ad vejen.

Mobilfri fredag

Tiden sammen prioriterer de højt, og det betyder, at de voksnes mobiltelefoner bliver lagt i skuffen nogle timer, når alle er hjemme om eftermiddagen.

Om fredagen lægges de helt væk til lørdag morgen, og alle ved, at dér kan de altså ikke få kontakt med familien Storgaard.

Der bliver også kun sjældent set tv, serier eller scrollet en masse om aftenen, når Max er kommet i seng, for Maria og Morten vil gerne hygge og tale sammen eller arbejde på forskellige projekter.

Derfor har de få faste aftaler i hverdagene, men gerne i weekenden, som også er eneste dag, Max i øjeblikket går til håndbold.

Maria er ikke i tvivl om de fordele, det giver, at de har valgt at ”downsize” deres liv.

– Det giver en helt anden ro, både økonomisk, i hverdagen, for Max og for os som ægtepar. Ro til at få lavet noget ordentligt aftensmad og få prioriteret relationer, fordi vi for eksempel heller ikke har en privat have, vi skal holde. Vores hjem er et trygt sted, hvor vi også kan fungere, når livet presser sig på med for eksempel AI, der ryster ens forretning, sygdom i familien eller en forælder, der har brug for noget ekstra. Så har vi kapaciteten til at håndtere det uden at få stress.