Bliv klogere på mentalt overskud – og kom i mental topform

Den eneste person, du med sikkerhed er sammen med hver dag, døgnet rundt, er dig selv.

Derfor er det afgørende, at det er så rart som muligt for dig at være i din krop og dit hoved.

Heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at sikre, at du har mentalt overskud og trives.

Udover at træne kroppen, som i og for sig også træner hovedet, da de to er forbundne, skal du målrettet træne og værne om din hjerne og dit nervesystem.

– Der findes en palet af emner, du kan dyrke, og redskaber, du kan bruge, som kan give dig større mentalt overskud. Begynd med det, du føler dig mest tiltrukket af, eller som virker mest overkommeligt, siger Lea Hellmann Midtgaard, der står bag den nye bog "Mentalt overskud – 7 ting at huske, før du glemmer dig selv".

Her svarer Lea Hellmann Midtgaard på tre spørgsmål:

1. Hvad er mentalt overskud?

– Det hører under mental sundhed, som ikke kun er fraværet af mentale diagnoser som angst og depression. For langt de fleste handler mental sundhed om at trives bedst muligt og at have mentalt overskud til hverdagen.

Dét kobler sig især til fire ting:

1. At være mere glad og tilfreds end at være bekymret, trist og ængstelig.
2. At have energi og overskud til hverdagen og livet i stedet for konstant at føle sig træt, udmattet og drænet.
3. At være uden kroniske fysiske gener (kronisk hovedpine, trykken for brystet eller andre tilbagevendende fysiske gener, der ikke er koblet til en fysisk skade).
4. At kunne håndtere hverdagens store og små udfordringer uden at blive slået ud af balance eller humør.

2. Hvorfor er vi i mentalt underskud?

– Alle de stimuli, vi møder i vores moderne, travle samfund, hvor vi lever i høj fart og uden pauser, og hvor vi konstant har mulighed for at blive konfronteret med både katastrofer og succeser fra hele verden via vores mobil, gør, at vores hjerne konstant er på overarbejde.

Konkret betyder det, at vores sympatiske nervesystem ("kæmp-eller-flygt-systemet", der udskiller stresshormoner som kortisol i vores krop) hos alt for mange er alt for aktivt i alt for lang tid ad gangen.

Og selv om aktivitet i vores sympatiske nervesystem og høje kortisolniveauer kan være godt, når vi f.eks. skal præstere på jobbet, er et overaktivt sympatisk nervesystem skidt på lang sigt.

Det skyldes, at for høje niveauer af kortisol i for lang tid har negative konsekvenser for din sundhed og trivsel.

F.eks. påvirker det:

• Hvor bekymret og ængstelig du er.
• Dine kognitive evner, herunder dit fokus, din indlæringsevne, hukommelse, kreativitet og evne til at tage beslutninger.
• Din søvn.
• Dit immunforsvar.
• Dine sociale kompetencer (du bliver kortluntet, har mindre empati m.v.).
• Din appetit
• Din sexlyst.

3. Hvordan får vi mere mentalt overskud?

– Vi skal betragte mental sundhed, som vi betragter fysisk sundhed. Vi kommer ikke i form ved at vide, hvordan vi øger vores puls. Vi er nødt til at være aktive.

Og så handler det om opretholdelse. Ligesom, at vores muskler forsvinder, hvis vi ikke bliver ved med at styrketræne, skal vi regelmæssigt træne vores hjerne.

Vil du gerne have mere mentalt overskud, handler det grundlæggende om, at du behandler dig selv på en måde, så du sikrer en balance mellem dit sympatiske og parasympatiske nervesystem.

Dit parasympatiske nervesystem er nemlig det, der kaldes "ro-hvile-og-restitutions-systemet".

Her er du afslappet og tryg.

Det kræver bevidsthed, fokus og prioritering at værne om sin hjerne og sit nervesystem, så det kan følge med den verden, vi lever i.

Nøgleordet er flere "hjernepauser", hvor du f.eks. går en tur, slipper skærmen og er mere til stede i nuet.