Ekspertens 5 bedste råd: Sådan får du mere mentalt overskud

Der findes flere knapper, du kan trykke på for at få større mentalt overskud. Og det behøver heldigvis hverken være svært eller surt. Se med her.
Af: Stine Troense
Lea Hellmann Midtgaard udpeger også det, der typisk giver os mentalt underskud.
Lea Hellmann Midtgaard udpeger også det, der typisk giver os mentalt underskud.
Foto: Ditte Capion
Annonce

Lea Hellmann Midtgaard, der står bag bogen "Mentalt overskud – 7 ting at huske før du glemmer dig selv", giver her fem gode råd til at komme i mental topform.

1. Hold hjernepauser

Mange af os holder aldrig en ægte pause. Når vi slipper arbejdet, underholder vi os selv med en skærm. En reel hjernepause er noget, der får dig til at fordybe dig og være til stede i nuet.

For nogle kan en pause være en meditation eller vejrtrækningsøvelser, men pauser kan også være en gåtur i skoven uden lyd i ørene, hvor du blot går og iagttager naturens detaljer.

En pause kan også være havearbejde, madlavning eller at strikke og male, hvis det er noget, du nyder og ikke bliver kognitivt anstrengt af.

2. Træk vejret sundere

Hvis vi trækker vejret for hurtigt og for overfladisk aktiverer vi vores såkaldte sympatiske nervesystem og øger vores stresshormoner i kroppen.

En sund vejrtrækning er derimod en motorvej til at aktivere dit såkaldte parasympatiske nervesystem, som gør os rolige og trygge.Husk på disse tre tommelfingerregler:

Annonce
  • Brug din næse (især på indåndingen), den sikrer en bedre iltoptagelse.
  • Træk vejret langsomt ned i bunden af maven dvs. bunden af lungerne, for det er her, alveolerne sidder, som sørger for selve iltoptagelsen.
  • Fokusér på at lave lange udåndinger. Når du laver lange udåndinger, stimulerer du en bedre iltoptagelse og aktiverer det parasympatiske nervesystem.

3. Brug tid i naturen

I den vestlige verden bruger vi 90 procent af vores tid indendørs, ofte stillesiddende foran en skærm.

Det er problematisk for vores trivsel, og derfor skal vi mere ud i naturen!

Det reducerer vores tankemylder, styrker vores kognitive evner, booster vores immunforsvar, gør os gladere og giver os en følelse af nærvær og mening.

Annonce

4. Dyrk dine sociale relationer

I de dele af verden, hvor folk lever længst og er mest sygdomsfri, indgår mennesker i tætte sociale relationer med familie, lokalsamfund eller religiøse grupper.

Verdens længste og mest anerkendte lykkestudie fra Harvard University har også én hovedkonklusion i undersøgelsen af, hvad der gør os gladest:

At bruge tid med andre mennesker.

5. Sluk mobilen og/eller SoMe

Vi lever i en verden, hvor vi (især via sociale medier) konstant kan sammenligne os med alt og alle.

Vi bliver hele tiden konfronteret med alt det, vi ikke selv har, kan eller opnår.

Og din hjerne er tilbøjelig til at dyrke tanker om netop de ting.

Det gavner dog hverken dit humør, din glæde eller dit nærvær i nuet. Tværtimod.

Én ting, du kan gøre for at stå bedre imod verdens "sammenligningstriggers" er at slukke for de sociale medier.

Tema om mentalt overskud

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.