Mini makroner med cremet fyld af lemoncurd og flødeskum

Man skal tage det sure med det søde, og her er det en ren fornøjelse… Disse små makroner er fyldt med en dejlig creme på lemoncurd og flødeskum. Mums!
Af
af Kristina Marckmann
Mini makroner med cremet fyld af lemoncurd og flødeskum
45 min
Makroner
130 g mandler
225 g flormelis
1 usprøjtet citron
3 æggehvider
75 g sukker
Creme
½ dl piskefløde
100 g hakket, hvid chokolade
3 spsk. lemoncurd
Pynt
50 g mørk chokolade

Fremgangsmåde

  1. Smut mandlerne, lad dem tørre helt og blend dem til fint mandelmel.
  2. Tilsæt flormelis og revet citronskal og blend i yderligere et par min.
  3. Pisk hviderne næsten stive, tilsæt sukker og pisk videre, til de er helt stive.
  4. Fold forsigtigt mandelblandingen i hviderne og kom massen i en sprøjtepose.
  5. Sæt marengsmassen på en plade med bagepapir i 2 cm store cirkler og lad dem stå ved stuetemperatur i 15 min.
  6. Bag kagerne ved 160° i 15 min. og lad dem afkøle.
  7. Varm fløden op, hæld den over den hvide chokolade og rør, til chokoladen er helt smeltet.
  8. Rør lemoncurd i og lad cremen køle helt af.
  9. Kom cremen i en sprøjtepose og sæt makronerne sammen to og to med creme imellem.
  10. Smelt den mørke chokolade og dekorér makronerne.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.