Lækre fuldkorns-pølsehorn med kærnemælk og ketchup

Disse pølsehorn er saftige og bløde, men samtidig et sundere alternativ til det klassiske pølsehorn, da de er lavet på grovere mel. Passer perfekt til madpakken!
Af
af Kristina Marckmann
Lækre fuldkorns-pølsehorn med kærnemælk og ketchup
1 t og 50 min
24 stk
Pølsehorn med kærnemælk
25 g gær
3 dl vand
2 dl kærnemælk
1 æg
1 tsk. salt
1 spsk. rapsolie
300 g grahamsmel
500 g hvedemel
½ dl ketchup
24 brunchpølser (el. 12 wienerpølser)

Fremgangsmåde

  1. Rør gæren ud i vandet, tilsæt kærnemælk og pisk ægget sammen i en anden skål.
  2. Kom halvdelen af ægget i sammen med salt, olie og grahamsmel og rør godt.
  3. Tilsæt melet, ælt dejen godt igennem og stil den til hævning et lunt sted i 1 time.
  4. Del dejen i tre og rul dem ud til cirkler i ½ cm tykkelse.
  5. Del hver cirkel i 8 trekanter og smør dem med ketchup.
  6. Rul en brunchpølse el. en halv wienerpølse ind i hver trekant og sæt dem på en plade med bagepapir.
  7. Lad pølsehornene efterhæve tildækket i 30 min.
  8. Pensl pølsehornene med resten af ægget og bag dem ved 200° i 18 min.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.