Chokoladekage
Ingredienser til chokolade- fødselsdagskage
(Fødselsdagskage til 24 pers.)
Fødselsdagskage
150 g mørk 70% chokolade
150 g usaltet smør
200 g sukker
150 g demerarasukker
4 store æg
50 g kakao
2½ dl vand
160 g cremefraiche 38%
250 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 nip salt
Fyld til fødselsdagskage
175 g usaltet smør
300 g flormelis
100 g mørk
chokolade
Overtræk fødselsdagskage
2 blade husblas
½ l piskefløde
300 g mørk chokolade
Krymmel og papir til kant
Sådan laver du fødselsdagskage med chokolade
Fødselsdagsekage: Smelt chokoladen over vandbad. Pisk smør og sukker luftigt og rør æggene i et ad gangen. Rør kakaoen op med 2½ dl kogende vand og rør cremefraichen i. Pisk den smeltede chokolade og kakaomassen i dejen, sigt til sidst mel og bagepulver over og fold det i dejen. Fordel dejen i 3 smurte lagekageforme (ca. 20 cm i diameter) og bag dem ved 180º i 20-25 min. Lad dem køle af 10 min., før du vender dem ud af formen.
Fyld til fødselsdagskage: Pisk smør og flormelis luftigt. Smelt chokoladen over vandbad, lad den køle lidt af og pisk den i smørcremen, der holdes kold. Fordel cremen på to bunde og læg kagen sammen. Stil kagen koldt.
Overtræk til fødselsdagskage: Udblød husblassen i koldt vand. Bring ¼ l fløde næsten i kog. Knug vandet af husblassen og smelt den i den varme fløde. Hak chokoladen på foodprocessor og hæld den brandvarme fløde i og kør cremen til en glat masse. Pisk resten af fløden til skum, fold det i chokoladen, rør den glat og afkøl. Overtræk kagen med cremen. Læg en strimmel bagepapir på de øverste 2/3 af siderne og pres krymmel på den nederste tredjedel. Stil kagen koldt.
JEG ELSKER KAGE
Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her
Bageopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Find flere opskrifter her...
Brownies
Lagkage med bær og sprøde nødder
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)