Opskrifter

Chokoladeroulade med hvid chokoladecreme

Torsdag, 2. februar 2017af Christine Bille Nielsen. Foto: Carina Krüger Foto: Carina Krüger
Roulade er faktisk slet ikke så svær at lave og derfor skal du selvfølgelig ikke snydes for denne lækre opskrift på chokoladeroulade.

Det skal du bruge til chokoladeroulade med hvid chokoladecreme:

Rouladebund: 3 æg 100 g sukker 50 g kartoffelmel 50 g hvedemel 1 tsk. bagepulver 2 spsk. kakao 2-3 spsk. Grand Marnier Hvid chokoladecreme: 100 g hvid chokolade 2½ dl piskefløde 2 spsk. flormelis Pynt: 25 g hasselnøddeflager 25 g hvid chokolade Prøv også: Chokoladeroulade med bær og fløde

Sådan laver du chokoladerouladen

Rouladebund: Tænd ovnen på 250°. Pisk æg og sukker til en hvid og luftig skum. Sigt kartoffelmel, hvedemel, bagepulver og kakao sammen og vend blandingen forsigtigt i æggeskummet. Smør dejen jævnt ud på en plade med bagepapir. Bag rouladebunden ca. 8 min. Vend den varme bund ud på et stk. bagepapir drysset med sukker. Træk forsigtigt papiret af bunden og lad det ligge løst ovenpå. Rul bunden sammen og lad den køle af under et viskestykke. Det er vigtigt, at bunden forbliver blød. Rul bunden ud og dryp den med Grand Marnier. Hvid chokoladecreme: Hak chokoladen og smelt den over vandbad. Pisk fløden med flormelis til blødt skum. Rør lidt af skummet i chokoladen og fold derefter hurtigt resten i chokoladen. Bred cremen ud på rouladebunden. Rul bunden sammen til en roulade. Pak den godt ind i bagepapiret og lad den sætte sig ca. 4 timer i køleskabet. Pynt: Brun hasselnøddeflagerne i ovnen ved 180° i ca. 10 min. Smelt chokoladen og kom den i en lille frostpose. Klip hul i hjørnet og sprøjt den i et zigzagmønster på toppen af rouladen. Drys med nøddeflagerne. Tip: I stedet for Grand Marnier kan du bruge andre typer likør til at give rouladen ekstra smag. Er du også en rigtig madelsker? Så test din viden om råvarer og fagudtryk i vores kokkequiz lige her!