Opskrifter

Fastelavnsboller

Mandag, 4. februar 2013Bageopskrift: Kristina Marckmann
Fastelavnsboller er en lækker sag og der smutter nemt et par stykker ned.

Opskrift til 12 stk. fastelavnsboller

30 min
12 personer
Fastelavnsboller
500 g hvedemel
350 g smør
2 spsk. sukker
½ spsk. kardemomme
50 g gær
1¼ dl mælk
2 æg
Æg til pensling
Remonce
90 g smør
125 g sukker
Fyld
5 dl piskefløde
Glasur
90 g flormelis
½ tsk. frugtfarve
1 spsk. varmt vand

Fastelavnsboller

  1. Hak mel og smør sammen til en grynet masse og bland sukker og kardemomme i.
  2. Rør gæren ud i mælken, rør æggene i og rør blandingen sammen med melet.
  3. Ælt dejen, til dine fastelavnsboller, til den er smidig og blank. Lad den hæve tildækket et lunt sted i 1 time.
  4. Rør smør og sukker sammen til remoncen.
  5. Del dejen til dine fastelavnsboller i 12 boller og rul hver bolle ud på et melet bord til en 1 cm tyk firkant.
  6. Fordel remoncen på dejstykkerne og fold hjørnerne ind, så de mødes i midten af dejen.
  7. Tryk de fire nye hjørner ind, så remoncen lukkes inde, og sæt dem på en plade med bagepapir med samlingen nedad.
  8. Pensl bollerne med æg og bag dem nederst i ovnen ved 200° i 20 min. Lad dine fastelavnsboller afkøle på en rist.
  9. Pisk fløden til skum, skær et snit i hver af dine fastelavnsboller og fyld flødeskum i.
  10. Rør flormelis, farve og vand sammen til en glat glasur og dekorér dine fastelavnsboller.