Opskrifter
Frisk jordbærtærte med appelsin og ribsgele
Fredag, 21. juni 2013Opdateret 13. martsaf Anne Skovgaard-Petersen
Er der noget bedre end jordbærtærte på en skøn sommerdag? I så fald kan du med god ro i sindet forsøge dig med opskriften på denne version med ribsgele på toppen.

1 t og 35 min
8 personer
Mørdej
1 usprøjtet appelsin
100 g smør
175 g mel
2 spsk. sukker
3 spsk. cremefraiche eller 1 æg
Fyld
1 æg
½ spsk. majsstivelse
1 spsk. sukker
2½ dl mælk
50-75 g chokolade
Pynt
500 g friske jordbær
½-1 glas ribsgelé
Fremgangsmåde
- Riv appelsinskallen fint.
- Smuldr smør og mel.
- Tilsæt sukker og cremefraiche eller æg og ælt dejen let sammen.
- Lad dejen hvile koldt en time.
- Rul dejen ud og læg den i en tærte- eller lagkageform.
- Prik bunden med en gaffel og stil den 10 min. i fryseren. Bag bunden ca. 15 min. ved 200°.
- Hak chokoladen fint, drys chokoladen på den varme bund og glat den ud med en kniv og afkøl den.
- For at lave fyldet piskes æg, majsstivelse, sukker og mælk sammen i en gryde.
- Varm op under piskning, til cremen jævner, og køl den af.
- Hæld cremen i bunden.
- Halvér jordbærrene, hvis de er store, og læg dem tæt på tærtebunden.
- Smelt 5-6 spsk. gelé i en lille gryde, til den er halvflydende, og øs den forsigtigt over jordbærrene.
- Stil tærten koldt ca. 1 time, så geléen kan stivne.

Dessert & Kage
Tiramisu med jordbær og appelsin

Dessert & Kage
Jordbærtærte med vaniljecreme