Opskrifter
Frisk panna cotta på yoghurt med blandede bær
Lørdag, 30. juni 2012Opdateret 1. majaf Redaktion
Her får du opskriften på en frisk sommerdessert fra Familie Journals Slankeklub. Denne panna cotta er lavet på yoghurt, og så serveres den med friske bær.

15 min
4 personer
Panna cotta
3 blade husblas
2 dl mælk
8 tsk. sukker
3 dl yoghurt 0,1% naturel
1 tsk. vaniljesukker
4 dl blandede bær
Fremgangsmåde
- Lad husblassen ligge i koldt vand i 5 min.
- Kog mælk og sukker op i en kasserolle.
- Kram vandet ud af husblassen og rør det ned i mælken, så det smelter, og lad det køle af.
- Rør yoghurt og vaniljesukker i og hæld det i fire små glas.
- Lad det stivne i køleskabet, helst til næste dag, og servér med de blandede bær.
Næringsindhold
Energiinformation pr. portion
Energi 130 kcal/542 kJ
Fedt: 1 g
Kulhydrater: 22 g
Protein: 6 g
Kostfibre: 2 g

Dessert & Kage
Panna cotta med lime og sprøde pistaciekager

Sund mad
Kalorielet yoghurt med granatæble og lakrids