Frossen roulade med kirsebær og vaniljeis

Er du vild med roulade? Så bør du prøve denne frosne version med kirsebær og vaniljeis - helt perfekt til en varm sommerdag. Mums!
Af
af Helle Brønnum Carlsen
Frossen roulade med kirsebær og vaniljeis
2 t og 20 min
8 personer
Rouladebund
5 æg
100 g sukker
60 g hvedemel
60 g blendede mandler/mandelmel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljeekstrakt
Fyld
½ liter vaniljeis
400 g kirsebær
100 g sukker
½ dl muscat de rivesaltes (sød dessertvin)

Fremgangsmåde

OBS: Rouladen skal gerne nå at være på frys i 2 timer, inden den serveres.

  1. Begynd med kirsebærrene. Udsten, halver, kog i sukker og vin i 5 min. og afkøl helt.
  2. Pisk så æggene med sukker i 10 min. til en meget luftig dej.
  3. Sigt mel over og fold i sammen med mandelmel, vaniljeekstrakt og bagepulver.
  4. Hæld dejen ud i en 22 x 31 cm foldet bagepapirform. Bag ved 180° i 10-12 min.
  5. Vend rouladebunden ud på et stykke sukkerdrysset bagepapir og fold straks dejen om det "brugte" bagepapir, som var det fyldet.
  6. Rør isen med kirsebærrene og smør fyldet på den afkølede roulade.
  7. Rul igen og stil i fryseren i 2 timer.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.