Kringle til julegæster: Julestjerne med remonce
Det skal du bruge til en kringle:
50 g lyse rosiner
1 dl æblemost
75 g smør
400 g mel
25 g gær
2 dl mælk
2 æg
Fyld:
120 g smør
100 g rørsukker
1 spsk. mel
150 g pistaciemasse
Æg til pensling
1 spsk. pistacienødder
Prøv også: Verdens hurtigste kringle
Sådan laver du en kringlen
Læg rosinerne i blød i æblemosten natten over.
Hak smørret ud i melet og rør gæren ud i mælken.
Pisk ægget i mælken og rør det i melblandingen.
Ælt dejen sammen og sæt den til hævning i 1 time.
Hæld mosten fra rosinerne og rør smør og sukker luftigt.
Bland rosiner og mel med smørret og rør pistaciemassen i.
Del dejen i 3 stykker og rul hver ud til en cirkel på 23 cm.
Læg cirklerne på en plade med bagepapir, i lag som en lagkage med fyldet imellem lagene.
Tryk kanten let sammen og stil et 5 cm glas i midten af cirklen.
Skær dejen i kvarte fra glasset og ud, så midten forbliver hel.
Skær hver kvarte i 2, så der nu er 8 lige store stykker og halvér den endnu en gang, så cirklen er skåret i 16 lige store stykker.
Fjern glasset, sno stykkerne to gange, parvist i hver sin retning og lad den efterhæve i 45 min.
Pensl stjernen med æg, drys med hakkede pistacienødder og bag den ved 180° i 35 min.