Ribskage med appelsinsirup
3 æg
200 g sukker
100 g smeltet smør
175 g hvedemel
200 g marcipan
200 g ribs
2 spsk. sukker
1 spsk. majsstivelse
50 g hakkede mandler
TIP
- Frosne ribsklaser giver sommerfornemmelser på vinterens kager og desserter.
- Læg helt tørre klaser ved siden af hinanden på en lille bakke og sæt den i fryseren til næste dag. Læg klaserne i en plastboks og stil den i fryseren. Ribsene lægges frosne på desserten og tør op på 5-10 min.
Appelsinsirup
Revet skal og saft af ½ usprøjtet appelsin
2 spsk. sukker
1 spsk. vand
½ spsk. flydende honning
Tilbehør
Flødeskum el. vaniljeis
Pisk æg og sukker godt. Kom let afkølet smør i og vend melet i. Riv marcipanen og vend den i dejen. Hæld dejen i en form, ca. 25 x 30 cm beklædt med bagepapir. Vend bærrene i sukker og majsstivelse og fordel dem på kagen. Drys mandlerne over. Bag kagen på midterrillen ved 175° ca. 35 min.
Appelsinsirup: Bland alt i en gryde og kog det op. Småkoger uden låg ca. 3 min., til det er tyknet. Tag kagen ud og hæld siruppen over.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Flere desserter med bær...
Hindbærlagkage
Rødgrød med fløde
Kalorielet frugttærte