Opskrifter

Rødbedekage med kandiseret rødbede på toppen

Torsdag, 23. marts 2017af Kristina Marckmann. Foto: Carina Krüger. Redigeret af Amelia Holmegaard Nielsen Foto: Carina Krüger. Redigeret af Amelia Holmegaard Nielsen
Hvis du synes rødbedekage lyder lidt for skørt, så bør du altså prøve denne opskrift. Rødbederne gør nemlig kagen ekstra svampet og giver en rigtig flot farve. Pisk en fløjlsblød creme og pynt med knasende kandiseret rødbede.

Det skal du bruge til rødbedekage:

350 g sukker 3 dl solsikkeolie 4 æg 300 g mel 2 tsk. kardemomme 1 tsk. ingefær 2 tsk. bagepulver 350 g rødbede 50 g valnødder Flødeostcreme: 150 g mascarpone 50 g blødt smør 1 usprøjtet citron 225 g flormelis Prøv også: Rødbedekage med flødeost og lime

Sådan laver du kagen

Pisk sukker og olie sammen og pisk æggene i et ad gangen. Bland mel, kardemomme, ingefær og bagepulver og rør det i. Skræl og riv rødbederne, hak nødderne og vend begge dele i dejen. Fordel dejen i en smurt form på ca. 20 x 30 cm, bag den ved 175° i 45 min. og lad den afkøle. Pisk flødeost og smør cremet og rør revet citronskal og flormelis i. Fordel flødeostcremen over kagen, pynt med kandiserede rødbedestrimler og servér.

Det skal du bruge til kandiseret rødbede:

100 g rødbede 2 dl vand 160 g sukker 3 spsk. sukker 200 g sukker

Sådan laver du kandiseret rødbede

Skræl rødbeden og skær den tynde strimler. Kog vand og sukker op under omrøring, til sukkeret er opløst, tilsæt rødbedestrimlerne og lad dem småsimre i et par min. Fisk strimlerne op af sukkerlagen og lad dem dryppe godt af. Vend strimlerne i den ekstra sukker, spred dem ud på et stykke bagepapir og lad dem tørre i ovnen ved 60° varmluft i 60 min. Prøv også: Grove pizza-snegle