Opskrifter

Blommechutney

Fredag, 17. september 2010af Redaktion
Meget lækker og krydret chutney, der helst skal laves med modne sveskeblommer, som har den gode, kraftige blommesmag

500 g sveskeblommer
1 løg
Ca. 20 cm fintskrællet skal af usprøjtet appelsin
1 rød chili
1 spsk. hakket frisk ingefær
1 dl æbleeddike
75-100 g rørsukker


Flæk blommerne og tag stenene ud. Pil og hak løget fint. Kom blommer, løg, appelsinskal, hel rød chili, æbleeddike og rørsukker i en gryde og bring det langsomt i kog under låg. Rør rundt og kog videre uden låg ved jævn varme, til chutneyen er jævn, ca. 20 min. Tag chili og appelsinskal op. Hæld chutneyen på skoldet glas og opbevar den køligt eller tilsæt Atamon.
Spis chutneyen til karry og risretter.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere opskrifter her...
Kirsebærsirup
Syltede blåbær
Cognacsyltede brombær