Opskrifter

Kalveleverpostej med svampe

Tirsdag, 2. oktober 2012af Redaktíon
Lav smørrebrød med din egen hjemmelavede leverpostej. Mums!

(1 pers.)

1 skive ristet formbrød eller rugbrød
100 g leverpostej
75 g champignoner
20 g smør
Salt og peber
1-2 skiver ristet bacon
6-7 skiver syltet agurk
2-3 skiver syltet rødbede

Smør leverpostejen på ristet formbrød eller rugbrød, alt efter smag. Rens svampene, skær dem i kvarte og steg dem i smør. Drys med salt og peber og hæld væden fra. Læg svampene på leverpostejen, top med ristet bacon og anret med agurkesalat og rødbede.

Leverpostej

(1 bakke)

300 g kalvelever
150 g fersk spæk
1 løg
2 fed hvidløg
2 ansjoser
25 g smør
½ dl mel
1½-2 dl mælk
Salt og peber
½ tsk. allehånde
1-2 æg

JEG ELSKER MORMORMAD

Er du også vild med mormormad? Så vær med i Familie Journals mormormad-fællesskab på facebook.
Se mere her

Kør lever, spæk, løg, hvidløg og ansjoser gennem kødhakkeren 1-2 gange, alt efter hvor grov du vil have postejen. Smelt smørret i en gryde, kom mel i og pisk, til det er glat. Kom mælken i og pisk. Tilsæt krydderier og kom afbagningen i farsen. Rør 1-2 æg i, så farsen er lind som havregrød. Kom den i en smurt postejform og bag ved 170-180° i 1 time.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

Se meget mere smørrebrød i galleriet nedenfor...

Smørrebrød