Opskrifter

Rabarbersaft

Søndag, 27. juni 2010af Redaktion
Sød sommerdrik

(Ca. ½ l, ufortyndet)

250 g rensede rabarber
3 dl vand
75 g sukker

Rabarber, vand og sukker lægges i en gryde og bringes i kog. Skru ned og lad det simre i 3 min. og sluk så. Efter 10 min.'s trækketid sies lagen. Den får den flotteste farve og kan holde sig på køl ca. 1 uge. Den fortyndes efter smag. Kan serveres iskoldt med citronskiver og isterninger, og man kan også lave ret så koncentrerede små drinks med vodka og is som enten dessertdrik eller sen eftermiddagsaperitif.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Flere forfriskninger...
Kiwismoothie
Iste med frugter
Rabarber-æbledrik