Opskrifter
Italienske grissini med chili og stjerneanis
Fredag, 28. oktober 2011Opdateret 31. martsaf Anne Skovgaard-Petersen
Disse sprøde, krydrede brødstænger er en italiensk specialitet - her er det en lidt mere krydret version med både chili og stjerneanis.

1 t og 20 min
40 stk
Grissini
2 dl håndvarmt vand
30 g gær
1½ tsk. salt
½-1 tsk. knust stjerneanis
½-¾ tsk. chilipulver
¾ dl olivenolie
425-450 g pizzamel
Fremgangsmåde
- Rør vand og gær sammen.
- Tilsæt de øvrige ingredienser, men hold lidt mel tilbage i første omgang og tilsæt det efterhånden, som dejen æltes smidig på bordet.
- Lad dejen hæve lunt tildækket til dobbelt størrelse ¾-1 time.
- Ælt dejen let igennem og rul den ud på et meldrysset bord til en lang plade ½ cm tyk.
- Del pladen på tværs og skær den i lange, brede bånd.
- Tril båndene i ca. 25 cm lange stænger og læg dem på plade med bagepapir.
- Bag dem på midterrillen ved 225° 12-14 min. Vend grissinierne efter den halve bagetid, så bagsiden kommer opad.
- Lad dem køle på bagerist og læg dem i en plastpose eller tætsluttende dåse, til de skal spises.

Hovedretter
Italienske krebinetter

Hovedretter
Omelet med spinat, feta og chili