Lav din egen vaffelis: Sprøde, gammeldags vafler til is

Der er ingen grund til at købe dine vafler ude i butikkerne. Her får du opskriften på sprøde, hjemmelavede vafler, du kan bruge til at servere din is i.
Af
af Kristina Marckmann
Lav din egen vaffelis: Sprøde, gammeldags vafler til is
25 min
Hjemmelavede vafler
90 g smør
90 g sukker
2 æg
100 g mel
1 spsk. kartoffelmel
1 tsk. vaniljesukker
½ tsk. bagepulver
1 l god is (evt. flere slags)
Flødeskum
Syltetøj

Fremgangsmåde

  1. Rør smør og sukker blødt og rør æggene i.
  2. Tilsæt mel, kartoffelmel, vanilje og bagepulver og rør dejen ensartet.
  3. Kom en skefuld dej på et varmt krumkagejern (gode råd jern) og bag den gylden.
  4. Fold vaflerne til kræmmerhuse, mens kagerne stadig er varme og bløde.
  5. Stil dem til afkøling i et lille glas el. lign., så de holder formen, mens de køler af. Vaflerne kan også formes til små kurve, hvis du lægger den varme vaffel over en lille skål eller kokotte.
  6. Lav kugler af isen, kom dem i kræmmerhusene og kom lidt flødeskum og syltetøj på toppen.

TIP

Brug en citruspresser af træ til at forme kræmmerhusene omkring, så holder de lettere formen.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.