Pissaladiere på fuldkornsbund
En pissaladière er Sydfrankrigs svar på pizza – her i en grovere, fuldkornsudgave med sød, karamelliseret løg, salte ansjoser og saftige oliven.
Af
Nadia Mathiasen Foto: Stine Christiansen

1 t og 15 min
4 personer
Dej:
20 g gær
3 dl lunkent vand
1 tsk. salt
300 g hvedemel
150 g fuldkornshvedemel
Fyld:
1½ kg løg
1 håndfuld frisk timian
3 spsk. olivenolie
2 laurbærblade
20 saltede ansjoser
150 g sorte oliven med sten
Peber
Fremgangsmåde:
- Opløs gæren ud i vandet, og tilsæt salt.
- Vend hvedemel og fuldkornsmel i, og ælt dejen, til den er blød og smidig.
- Lad den hæve tildækket i 1 time.
- Pil løgene, halvér dem, og snit dem på langs.
- Skyl og pluk timian.
- Steg løgene i olivenolie i en dyb pande sammen med timian og laurbærblade ved middel varme i 50-60 minutter, til de er gyldne og karamelliserede.
- Afkøl.
- Tænd ovnen på 180° varmluft.
- Rul dejen ud til en firkant (ca. 20 x 30 cm) på et stykke bagepapir.
- Flyt bagepapiret over på en bageplade, og fordel løgene oven på i et jævnt lag.
- Læg ansjoser på kryds og tværs ovenpå, og pynt med oliven.
- Krydr med peber.
- Bag bagepladen i ovnen i ca. 15 minutter, til bunden er gennembagt.
- Servér straks.

Hovedretter