Opskrifter

Caesarsalat med kylling

Tirsdag, 31. august 2010af Redaktion
Lækker, klassisk salat

(I let udgave, 2 pers.)
20 min.

2 skiver italiensk brød skåret i store tern
1 spsk. olivenolie
250 g kyllingefilet
1 dl cremefraiche 18%
2 tsk. dijonsennep
½ tsk. worchestersovs
½ fed fintrevet hvidløg
60 g friskrevet parmesanost
Saft af ½ citron
2 hjertesalathoveder
2 forårsløg


Tænd ovnen på 200° og vend brødet med olie, salt og peber. Drys også kyllingen med salt og peber og sæt begge dele i ovnen i 10 min. eller mere, til det er brunt, og kødet gennemstegt. Rør cremefraiche med sennep, worchestersovs, hvidløg og lidt citron. Hak forårsløg og skyl salaten. Vend salatbladene med løg og kyllingestykker og vend så dressingen rundt, så det kan marinere kødet og de grønne blade. Drys med brødstykker og høvlet eller revet parmesan.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...
Fladbrød med kylling og karry
Pasta med kalkun i tomat
Wraps med thaikylling