Opskrifter
Cremede koteletter i fad med champignoner
Fredag, 16. september 2011Opdateret I gåraf Kristina Marckmann
Her får du en skøn opskrift på koteletter i fad fra det klassiske køkken. Denne version er lavet med masser af champignoner, og så er sovsen ekstra cremet.

40 min
4 personer
Koteletter i fad
4 svinekoteletter
1 spsk. olie
150 g bacon i tern
2 porre
500 g champignoner
1 ds. hakkede tomater
4 stængler bladselleri
1 dl hakket persille
1 tsk. groft salt
Friskkværnet peber
1 dl fløde
Tilbehør
Kartoffelmos eller ris
Fremgangsmåde
- Brun koteletterne i olien ved høj varme og læg dem i et ovnfast fad.
- Rist baconternene, skær porrerne i ringe og skær champignonerne i kvarte.
- Svits løg og champignonerne sammen med bacon, til de begynder at tage farve.
- Tilsæt tomater, bladselleri i skiver, persille, salt og peber og bring saucen i kog.
- Rør fløden i og hæld saucen over koteletterne.
- Steg retten færdig i ovnen ved 225° i 20 min. og servér med kartoffelmos eller ris.

Hovedretter
Kylling i fad med rosmarin og peberfrugt

Hovedretter
Blomkål og pasta gratineret i fad