Flammenkuchen - pizza fra Alsace
Ingredienser til pizza fra Alsace
(4 pers.)
Dej:
10 g gær
1½ dl lunkent vand
½ tsk. salt
1 spsk. olivenolie
250 g hvedemel
Fyld:
2 dl cremefraiche 18 %
1 dl kvark
Lidt revet muskatnød
Salt og peber
125 g fast ost, f.eks. Comté el. Vesterhavsost
1 rødløg
100 g bacon i skiver
2 forårsløg
8 dadeltomater
1 bundt purløg
1 lille håndfuld frisk timian
100 g parmaskinke
1 håndfuld basilikum
Alternativ til pizza fra Alsace: Tærte med krølle på halen
Fremgangsmåde til pizza fra Alsace
Dej:
Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt og olie og det meste af melet. Ælt dejen og tilsæt mel under æltningen, til den er blød og ensartet. Lad dejen hæve tildækket i 30 min. Tænd ovnen til 250º og læg evt. en bagesten i ovnen, hvis du har en, eller lad en plade varme med i ovnen. Del dejen i to og rul hvert stykke tyndt ud til aflange pizzaer. Læg dem på bagepapir.
Fyld:
Rør cremefraiche med kvark og smag til med muskatnød, salt og peber. Smør blandingen på pizzaerne og drys med revet ost. Skær løget i skiver og bacon i mindre stykker og fordel dem på den ene pizza. Skær forårsløg i tynde skiver og tomater i tykke skiver og fordel på den anden. Træk en pizza ad gangen over på bagesten eller bageplade og bag dem 10-15 min., eller til de er gennembagte og lysebrune i kanten. Drys med finthakket purløg og frisk timian på pizzaen med bacon. Fordel strimler af parmaskinke og basilikum på den anden. Servér dem, mens de er varme, og giv gerne et glas hvidvin fra Alsace til.