Opskrifter

Fyldte vagtler med sherrysauce og pæresalat

Mandag, 12. december 2011af Redaktion
Flyvende julemad

(2 pers.)

4 vagtler
Salt og peber

Fyld
1 lille finthakket løg
1 fed finthakket hvidløg
1 lille æble i små tern
15 g smør
Lidt timian
2 skiver tørt brød uden skorpe
2 spsk. piskefløde
1 spsk. sherry el. portvin

Til stegning
1 spsk olivenolie

Sauce
1½ dl hønsebouillon
½ dl sherry el. portvin
½ dl piskefløde

TIP

Fyldet passer også til to poussiner, og de skal i ovnen 30-35 min. ved 175°, til kødsaften i overlåret er klar.

Rens vagtlerne for blodres-ter og skær de yderste vingeled af. Gnid dem med salt og peber.
Fyld: Svits løg, hvidløg og æble i smør med timian på mellemvarme ca. 5 min. Knus brødet med blenderstav og bland det i fyldet sammen med piskefløde og sherry. Lad fyldet stå 5-10 min. på køkkenbordet, så brødet kan suge væden, og det bliver fast.
Kom fyldet i vagtlerne og luk med kødsnor eller kødnåle. Brun dem godt på alle sider og læg dem i et ildfast fad. Kog panden af med bouillon og sherry. Tilsæt fløde og smag til med salt og peber. Hæld saucen ned til fuglene og sæt fadet i ovnen ved 175° ca. 20 min., til vagtlerne lige netop er gennemstegte.

Pære-sellerisalat

75 g rodselleri i fine strimler
3 pærer
25 g soltørrede tranebær
25 g valnøddekerner

Salatsauce
1 dl piskefløde
2 spsk. citronsaft
2 tsk. sukker

Giv sellerien et opkog i letsaltet vand og skyl den koldt i en sigte. Skær pærerne i små tern. Hak valnødderne groft. Bland selleri, pærer, tranebær og valnødder. Pisk fløde, citronsaft og sukker sammen og lad det stå og tykne på køkkenbordet. Hæld saucen over salaten lige inden spisetid.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

Mere flyvende julemad...


Traditionel juleand
med timiankartofler


Andebryststeg med
blåbærsauce og
julesalat


Sprødstegt ande-
bryst med chiliæbler









SØDE KAGEDÅSER

Vidunderlig dåse med retro motiv. Uden tvivl et dekorativt indslag på køkkenbordet til te eller kaffe - eller bare fyldt med godter. Dåserne koster 119 kr. og kan købes i Familie Journals Shop (link fjernet)

Få tjek på al julemaden her...

Gå ikke glip af årets julekalender - præmier for over 75.000 kr.












Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)