Hurtig kalkun i karry med chili og sprøde grøntsager

Saftigt kalkunkød i en velsmagende karrysauce gør middagen både enkel og virkelig smagfuld. Denne opskrift er beregnet til fire personer.
Af
Af Line Holt Nielsen. Foto: Betina Hastoft.
Hurtig kalkun i karry med chili og sprøde grøntsager
Annonce
45 min
4 personer
Kalkun i karry
500 g kalkun i strimler
Olivenolie til stegning
1 spsk. karry
1 spsk. grøn karrypasta
1 frisk rød chili
1 bundt forårsløg
2 skalotteløg
2 peberfrugter gerne i forskellige farver
3 gulerødder
¼ blomkål
1½ spsk. konc. tomatpuré
1 dl vand
2 dåser kokosmælk
Evt. 3 tørrede kaffirlimeblade
Salt og peber
Til servering
Kogte ris eller nudler

Fremgangsmåde

  1. Brun kalkunkødet i olie i en stor gryde.
  2. Tag kødet op.
  3. Opvarm karry, karrypasta og ca. 1 spsk. olie i gryden. Lad det riste i 1 minut.
  4. Tilsæt fintsnittet chili og forårsløg, skalotteløg i både, peberfrugter og gulerødder i stave samt blomkålsbuketter. Steg i ca. 5 minutter, så det hele bliver lidt blødt.
  5. Hæld tomatpuré, vand og kokosmælk i gryden, og læg kalkun og kaffirlimeblade i saucen.
  6. Lad retten simre i ca. 10 minutter under låg.
  7. Fisk kaffirlimebladene op, og smag til med salt, peber og evt. mere karry.
  8. Servér med kogte ris eller nudler.
Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.