Hvid pizza med serranoskinke

Med denne opskrift på hvid pizza med serranoskinke kan du på blot 35 minutter lave en lækker og velsmagende pizza.
Af
Af Emma Martiny Foto: Winnie Methmann
Hvid pizza med serranoskinke
35 min
4 personer
Pizzabund:
20 g gær
4 dl lunkent vand
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
3 spsk. olivenolie
650 g pizzamel, f.eks. tipo 00
Topping:
250 g mascarpone
250 g friske mozzarellakugler
Salt og peber
1 håndfuld frisk rosmarin
150 g serranoskinke
Til servering:
4 gulerødder

Fremgangsmåde:

  1. Rør smuldret gær ud i vandet i en skål.
  2. Tilsæt salt, sukker og 2 spsk. olie, og rør melet i lidt ad gangen.
  3. Ælt dejen spændstig.
  4. Pensl dejen med resten af olien, og lad den hæve tildækket i ca. 1 time.
  5. Del dejen i 2, og rul dem ud til tynde pizzabunde på et meldrysset bord.
  6. Flyt pizzabundene over på hvert sit stykke bagepapir.

Topping:

  1. Tænd ovnen på 250°, og sæt 2 bageplader i ovnen.
  2. Fordel små skefulde af mascarpone og stykker af moz­zarella over pizzaerne.
  3. Krydr med salt og peber, og drys med lidt finthakket rosmarin (gem lidt til pynt).
  4. Fordel stykker af serranoskinke over pizzaerne.
  5. Træk forsigtigt bagepapiret med pizzaerne over på de varme bageplader, og bag dem i ovnen i 10 minutter, til bunden er sprød.

Servering:

  1. Skyl gulerødderne, og lav lange, tynde bånd af gulerødderne med en kartoffelskræller.
  2. Fordel dem på pizzaerne.
  3. Pynt med lidt frisk rosmarin, og servér straks.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.